Havkajak

Havkajak
Kategori: Sport og fritid
Sprog: Dansk
ISBN: 9788799534913
Udgivet: 19. juli 2013
Forlag: Havkajakkens Forlag
Forfatter: Jørgen Skovmand

"Havkajak – 20 år i og med havkajak – er en udførlig gennemgang af de sidste 20 års Danmarkshistorie set fra havkajakkens cockpit. Jørgen Skovmand er uden tvivl den person i Danmark, der har haft den største berøringsflade med havkajakker. Han har således siden 1993 været med helt i front i indførelsen af havkajakken i Danmark. I 1995 startede han den første specialiserede havkajakbutik i Danmark Havkajakken & Friluftsliv. Han var med til at starte Havkajakroerne, der i dag har ca. 1.500 medlemmer fordelt over hele landet og Pro-Havkajak (hedder i dag Dansk Havkajak Brancheforening), der er en brancheforening for havkajakinstruktører. I regi af Havkajakken & Friluftsliv startede han Havkajakkens Rejser og har selv roet i 14 forskellige lande. De bedste historier fra disse mange ture er naturligvis også med i bogen. Og så har han rigtig været i arkiverne for at finde bogens 178 billeder. Jørgen er en velkendt havkajakinstruktør, der bl.a. har haft et havkajakcenter på Menorca fra 2005-2008 med kurser og guidede ture over hele øen.

Her grundlagde han sit eget indlæringssystem, der går logisk frem og bygger videre på det, du lige har lært – skridt for skridt så alle kan være med. Det hele er beskrevet i hans første bog Havkajakroer – sikkerhed for bedre oplevelser, der også kan fås i boghandlen.