Mongoliet

Mongoliet
Kategori: Biografier
Sprog: Dansk
ISBN: 9788771185935
Udgivet: 14. august 2015
Forlag: Frydenlund
Forfatter: Mette Holm

Tag med journalist Mette Holm og fotograf Søren Zeuth til de smukke stepper i Mongoliet. I bogen kommer du helt ind under huden på mongolerne og livet i et af verdens mest oversete demokratier. Klemt inde mellem Putins Rusland i nord og det kommunistiske Kina i syd – og ikke mindst med en tredjedel af befolkningen, der lever som fuldtidsnomader – er demokrati ikke det første, man forbinder med Mongoliet.

Men efter en fredelig revolution i 1990 er den demokratiske proces blomstret, og landet har udviklet en ekstrovert udenrigspolitik, der giver mulighed for at navigere i ’klemmen’ mellem de to stormagtsnaboer. Der er kun tre mio. indbyggere i Mongoliet, men diversiteten er enorm mellem livet på stepperne og i byen. Bogen giver et smukt og poetisk indblik i den mongolske hverdag – både blandt byboere, bønder, nomader og politikere. Mette Holm er journalist og har beskæftiget sig med Kina i over 30 år og har i perioder boet i Beijing og Hongkong. Hun har bl.a. arbejdet som Jyllands-Postens Kina-korrespondent.

Hun er en af Danmarks mest brugte Asien- og Kina-eksperter.